Jeg sidder med Ed ved en af de hundredvis af demo bælg på Activisions overdådige Call of Duty XP begivenhed i september. Han er en squat 18-årige knægt, og han har en indlæringsvanskeligheder, der permanent har påvirket hans vækst. Jeg bemærker han går med en halte, men jeg beder ham aldrig for detaljerne på dette.
Ed og jeg spiller Modern Warfare 3 's Survival-mode på den temmelig fremragende Dome kort, og han er helt fantastisk. Han holder mig i live, fortæller han mig, hvad (og når) til at købe, og han flytter mine sentry tårne i den rigtige position for maksimal effekt. Jeg har lige fyldt 25, har spillet første persons skydespil meste af mit liv, og lege med Ed gør mig som en idiot.
Overlevelse i Modern Warfare 3 gruber to spillere mod en uendelig strøm af skurke, hvilket giver dem et kort pusterum mellem bølger til at bestanden op på ammunition og swap penge (tildelt fra kills) til kraftfulde support poster.
i et af de øjeblikke af nedetid, lige efter at tage ud to fjendtlige juggernauts næsten egenhændigt, Ed spørger mig, hvor jeg kommer fra - han har spottet min accent. Jeg siger London, fordi jeg ikke ønsker at overcomplicate situationen ved at forklare, at Croydon er i Surrey. Han siger, jeg lyder posh.
jeg finde ud et par ting mellem runder, lære om Ed liv mellem at tage ud horder af paramilitære tropper og angreb hunde spændt med C4.
& quot; Jeg spiller en masse af Call of Duty, & quot; han siger triumferende. Han har spillet siden Call of Duty 4, og han vidste, at han havde til at deltage Call of Duty XP fra det øjeblik, det blev annonceret -. Turen ikke var for dyrt, da han allerede bor i Los Angeles, ligesom mange af deltagerne
Ed er oprindeligt genert og reserveret, men jo længere vi kommer ind i spillet i mere afslappet og venlig han bliver. Dette er især svært for mig, fordi spillet er at få svært nok, at jeg har brug for at holde mit fokus og skarpe.
Ser forbi det faktum han må have været 13 år gammel, da Call of Duty 4 blev lanceret, jeg spørger Ed, hvorfor han begyndte at spille. & Quot; Nogle af børnene i skolen var temmelig gennemsnitlige, & quot; han siger. Jeg straks kravle ind i min shell.
Vi er på Wave 24, når jeg får at vide dette. Forbruges af følelser af sorg og klodsethed, jeg begraver mit hoved i den berømte sand og skyde nogle mennesker på skærmen. Jeg har ingen idé om hvad jeg skal sige på dette tidspunkt.
Til sidst jeg oprykke nok mod til at spørge ham, hvordan tingene er nu. Han siger, at de er bedre, og at spillet har hjulpet ham - og du vil have mig undskyldt for omskrive den næste bit, som jeg var for travlt med en farlig bølge af angrebshelikoptere at tænke på at gøre de direkte citater - både som en krykke, når gange var dårlige, og som en måde at gøre venner, når de fik bedre.
jeg er ked af, men det er en fantastiske Jeg ved ikke, hvad Ed gør nu, eller hvad hans planer for fremtiden er. Hvis han er 18 Jeg antager sin tid på skolen er ved at være slut, og han vil blive ind voksenlivet. Men over en 40-minutters spil Modern Warfare 3 fik jeg at lære om sin fortid, og den virkning det har haft på hans liv. Jeg er glad for, jeg havde mulighed Dette er en sjov industri, en hvor spillerne er mere end glade for at menneskeliggøre udgivere og virksomheder, men synes at væmmes at tænke på deres medmennesker hobbyfolk som virkelige mennesker.; niveauerne af anonymitet ydes til os af internettet næsten helt sikkert ikke hjælper. Vi som et fællesskab er fedt og moden til plukning af annoncører og de shills, så konstant utilfreds med det, vi har, så pakket ind i cyklusser af hype og markedsføring, at vi glemmer at tænke på spil som noget mere end salgstal og modbydelige argumenter end scoringer. spil presse er ikke meget bedre, med meget lidt af sin (allerede sjælden) intelligent diskurs anvendes til at diskutere ting som multiplayer og sociale spil. Vi, som en industri, forbeholder vores mest intelligente tanke for narrative-ledede spil, og vi dømmer udgivere for deres historier og isolerede eventyr. Det gør vi dels fordi det passer ind i strukturen i vores fag, men også fordi de er den slags spil, vi er vokset op med. Hvilket er grunden til jeg vil have os alle til at møde Ed. Hej Ed! Jeg siger ikke Call of Duty er det bedste spil nogensinde, eller endda, at du er nødt til at lide det. Der er masser af grunde til, at du måske ikke ønsker at spille det, og det er fint. Hvad ville være rart, selv om, er, før du skriver en anden galde fyldt kommentar om, hvor meget du hader, hvad Activision har gjort, du bruger et par sekunder tænker Ed og den positive effekt spil i dets ligesindede har haft på hans liv. Som for vores spil? Ed og jeg til sidst dør på Wave 29. Ikke den bedste score, men en meget respektabel én. & quot; Du er i orden, & quot; han siger. Så er du, Ed. Navne i denne artikel er ændret.
ting for et videospil at gøre. Vi kunne blive lyrisk om Heavy Rain forsøg på at gøre os græde, men jeg synes det er lige så fantastisk at se et spil, der er med til at stoppe nogen græde.