Scenarierne omkring vores kollektive undergang er så uensartede som den kommende i en zombie apokalypse, fremmede invasion, post-nukleare ødemarker befolket af mutanter eller, som det er tilfældet med Ravaged, en planet ødelagt af overskydende og naturkatastrofer.
Og så en hærget, udtæret landskab spiller kulisse til skydespil fra 2Dawn Games. Broken broer hænge over udtørrede flodlejer, sne klatrer op brudte bygninger, berømte vartegn lå i laser: det er en forfærdelig smadret rod
Der er ikke meget tilbage, men hvad der er tilbage er kæmpet overtaget af to modsatrettede fraktioner.. Skraldemanden og The Resistance kamp over de dyrebare ressourcer efterladt i kølvandet på samfundets syndefald.
Ravaged slutter sig til en stadigt voksende liste af online first-person skydespil kan downloades på PC. Hvad adskiller det fra pakken er den tunge vægt på køreveje kamp; der er tanke, buggies, biler, lastbiler, quads og helikoptere til at lege med, og selvfølgelig kan du gå old school og bruge dine fødder.
Canyon, Chasm, Bridge og oilrig er alle støvede kort, og Liberty er støvet også, men inddragelse af lederen af Frihedsgudinden gør det standout noget. Forladte får lidt mere farve, men det er stadig temmelig støvede. Icebreaker er sne hvid, med to halvdele af et skib vært for det kaos, og Rooftop bevarer en lignende wintery æstetik, med Eiffeltårnet truende i det fjerne.
Mens layout for hver af kortene er helt karakteristisk, kan de ikke ryste de visuelle ligheder. Der er ikke meget mangfoldighed her, men i betragtning af indstilling, der er tilgiveligt. De arbejder, fordi, mens de kan se ens, er der nok variation i deres design for hvert kort til at føle sig anderledes.
Kortene selv varierer i størrelse og funktion. Nogle er absolut enorme, designet til at imødekomme de interesserede i køretøjer kamp, mens der er andre er mere egnet til kamp til fods. På de større kort kan folk køre rundt i en hvilken som helst af de tilgængelige køretøjer, der transporterer kammerater mens jagt efter ressourcer og erobre baser. Der er masser af åbne rum for de to fraktioner til at bestride, med blotninger af klipper og de forladte rester af samfundet yder dækning til dem til fods. Helikoptere (som er utrolig vanskelig at mestre) buzz løbet foran som ild-spyttende fluer, regner ned død fra oven på nogen uheldige nok til at tiltrække deres uønsket opmærksomhed.
Gameplay gynger mellem soldater støder sammen på mund inde baser, og Mad Max-lignende pansrede kampe i de mere åbne rum. Ressourcer er markeret på kortet, og disse normalt danner kontaktpunktet mellem de to kræfter, med begge hold racing fra mål til mål, ophugning undervejs.
køreveje kamp er god sjov. Selvom det ikke er normalt min kop te, jeg befandt mig regelmæssigt hopping ind i biler som både passager- og driver. Nogle køretøjer har monteret tårne, andre bare tillade holdkammerater til at hænge ud af vinduerne, mens svingede maskingeværer. Helikopteren er ganske pertentlig til kontrol, og jeg gider ikke med det (efter et par eksplosive forsøg), foretrækker i stedet at manøvrere rundt på området på quad bikes og dune buggies, så ligger på lur ved flaskehalsene med enten en snigskytte riffel eller en uzi, klar til at springe en fælde om eventuelle intetanende fjender, der måske griber min vej ind.
Combat er en blast, og engagerende fjenden er normalt hektisk sjovt. Der er næsten altid køretøjer glider rundt i periferien af de træfninger, hvilket betyder kugler er ikke de eneste ting, der kan smække ind i dig. Opmærksomheden har klart gået ind i at sikre ballistik er konsekvente, og du kan se progression af hver enkelt kugle, da det skærer gennem luften.
Der er fem forskellige klasser at vælge imellem, selvom de har forskellige navne i de to modsatrettede fraktioner. Grundlæggende er alle repræsenteret, kan du sprænge væk up-close og personlige med et haglgevær /uzi combo, dobbeltbekkasin fra området med en riffel, brand raketter eller vælge den generiske mellemklassen stormgevær mulighed. Uanset hvilken vej du går, har 2Dawn dækket alle de baser; der er en klasse der passer til enhver spillestil, og en kort eksperimenter bør afsløre din ideelle karakter.
Så køreveje kamp er sjov, den første-persons skydning er anstændigt, spillet har unikke æstetiske, flere kort og der er en række forskellige figurer. I betragtning af alle disse ting, du sikkert tror, at dette Frontline artikel ville være en glødende påtegning for Ravaged, og det ville være det ikke var for det faktum, at der er ingen at spille spillet. Og når jeg siger ingen, jeg bogstaveligt talt betyde ingen
.
For et spil, der kun lanceret i oktober, er der en overraskende mangel på spillere på det hærgede servere. På tidspunktet for skrivning er der flere servere lever end spillere, der spiller spillet. Numre er blevet droppe støt i de sidste par uger, og mens tidlige spil ville let se op mod en halv snes mennesker ophugning det på hver server, nu spillet til tider kæmper for at tiltrække et dusin spillere til alle deres servere tilsammen.
< p> Dette er et stort problem, og det gør det meget svært at anbefale Ravaged, selvom der er masser af fortjeneste på andre områder af spillet. Der er ofte nok spillere til at opretholde et enkelt spil, men holdene er befolket af meget erfarne spillere, og så nyankomne er normalt afsendes temmelig hurtigt. Det er ikke usædvanligt at få en røv-sparkende i en kamp, for derefter hovedet over til rangeret leaderboardet og se navnene på dem, der gentagne gange dræbte du sidder temmelig på toppen af bunken.
Det er en massiv skam, fordi der er en anstændig shooter her, er der bare ingen samfund danner omkring det. Hvis der var flere mennesker spiller det ville ikke være svært at anbefale: der er nok der for at sætte den ud fra mængden, mekanikken er robuste og bekæmpelse tilfredsstillende. Spillet er også prissat meget rimeligt, når man tænker på den generelle kvalitet af pakken og mængden af indhold, du får for din investering.
Ravaged er et godt spil, men det betyder ikke noget en lille smule, hvis mennesker er ikke at spille det. Hvis der er en slags renæssance (? Måske når den bebudede DLC lander den 20. december), så tjek det ud med alle midler, men som det står de tomme servere forlade spillet alvorligt stækket
Side:. 12
scenarierne omkring vores kollektive undergang er så uensartede som den kommende i en zombie apokalypse, fremmede invasion, post-nukleare ødemarker befolket af mutanter eller, som det er tilfældet med Ravaged, en planet ødelagt af overskydende og naturkatastrofer.
Og så en hærget, udtæret landskab spiller kulisse til skydespil fra 2Dawn Games. Broken broer hænge over udtørrede flodlejer, sne klatrer op brudte bygninger, berømte vartegn lå i laser: det er en forfærdelig smadret rod
Der er ikke meget tilbage, men hvad der er tilbage er kæmpet overtaget af to modsatrettede fraktioner.. Skraldemanden og The Resistance kamp over de dyrebare ressourcer efterladt i kølvandet på samfundets syndefald.
Ravaged slutter sig til en stadigt voksende liste af online first-person skydespil kan downloades på PC. Hvad adskiller det fra pakken er den tunge vægt på køreveje kamp; der er tanke, buggies, biler, lastbiler, quads og helikoptere til at lege med, og selvfølgelig kan du gå old school og bruge dine fødder.
Canyon, Chasm, Bridge og oilrig er alle støvede kort, og Liberty er støvet også, men inddragelse af lederen af Frihedsgudinden gør det standout noget. Forladte får lidt mere farve, men det er stadig temmelig støvede. Icebreaker er sne hvid, med to halvdele af et skib vært for det kaos, og Rooftop bevarer en lignende wintery æstetik, med Eiffeltårnet truende i det fjerne.
Mens layout for hver af kortene er helt karakteristisk, kan de ikke ryste de visuelle ligheder. Der er ikke meget mangfoldighed her, men i betragtning af indstilling, der er tilgiveligt. De arbejder, fordi, mens de kan se ens, er der nok variation i deres design for hvert kort til at føle sig anderledes.
Kortene selv varierer i størrelse og funktion. Nogle er absolut enorme, designet til at imødekomme de interesserede i køretøjer kamp, mens der er andre er mere egnet til kamp til fods. På de større kort kan folk køre rundt i en hvilken som helst af de tilgængelige køretøjer, der transporterer kammerater mens jagt efter ressourcer og erobre baser. Der er masser af åbne rum for de to fraktioner til at bestride, med blotninger af klipper og de forladte rester af samfundet yder dækning til dem til fods. Helikoptere (som er utrolig vanskelig at mestre) buzz løbet foran som ild-spyttende fluer, regner ned død fra oven på nogen uheldige nok til at tiltrække deres uønsket opmærksomhed.
Gameplay gynger mellem soldater støder sammen på mund inde baser, og Mad Max-lignende pansrede kampe i de mere åbne rum. Ressourcer er markeret på kortet, og disse normalt danner kontaktpunktet mellem de to kræfter, med begge hold racing fra mål til mål, ophugning undervejs.
køreveje kamp er god sjov. Selvom det ikke er normalt min kop te, jeg befandt mig regelmæssigt hopping ind i biler som både passager- og driver. Nogle køretøjer har monteret tårne, andre bare tillade holdkammerater til at hænge ud af vinduerne, mens svingede maskingeværer. Helikopteren er ganske pertentlig til kontrol, og jeg gider ikke med det (efter et par eksplosive forsøg), foretrækker i stedet at manøvrere rundt på området på quad bikes og dune buggies, så ligger på lur ved flaskehalsene med enten en snigskytte riffel eller en uzi, klar til at springe en fælde om eventuelle intetanende fjender, der måske griber min vej ind.
Combat er en blast, og engagerende fjenden er normalt hektisk sjovt. Der er næsten altid køretøjer glider rundt i periferien af de træfninger, hvilket betyder kugler er ikke de eneste ting, der kan smække ind i dig. Opmærksomheden har klart gået ind i at sikre ballistik er konsekvente, og du kan se progression af hver enkelt kugle, da det skærer gennem luften.
Der er fem forskellige klasser at vælge imellem, selvom de har forskellige navne i de to modsatrettede fraktioner. Grundlæggende er alle repræsenteret, kan du sprænge væk up-close og personlige med et haglgevær /uzi combo, dobbeltbekkasin fra området med en riffel, brand raketter eller vælge den generiske mellemklassen stormgevær mulighed. Uanset hvilken vej du går, har 2Dawn dækket alle de baser; der er en klasse der passer til enhver spillestil, og en kort eksperimenter bør afsløre din ideelle karakter.
Så køreveje kamp er sjov, den første-persons skydning er anstændigt, spillet har unikke æstetiske, flere kort og der er en række forskellige figurer. I betragtning af alle disse ting, du sikkert tror, at dette Frontline artikel ville være en glødende påtegning for Ravaged, og det ville være det ikke var for det faktum, at der er ingen at spille spillet. Og når jeg siger ingen, jeg bogstaveligt talt betyde ingen
.
For et spil, der kun lanceret i oktober, er der en overraskende mangel på spillere på det hærgede servere. På tidspunktet for skrivning er der flere servere lever end spillere, der spiller spillet. Numre er blevet droppe støt i de sidste par uger, og mens tidlige spil ville let se op mod en halv snes mennesker ophugning det på hver server, nu spillet til tider kæmper for at tiltrække et dusin spillere til alle deres servere tilsammen.
< p> Dette er et stort problem, og det gør det meget svært at anbefale Ravaged, selvom der er masser af fortjeneste på andre områder af spillet. Der er ofte nok spillere til at opretholde et enkelt spil, men holdene er befolket af meget erfarne spillere, og så nyankomne er normalt afsendes temmelig hurtigt. Det er ikke usædvanligt at få en røv-sparkende i en kamp, for derefter hovedet over til rangeret leaderboardet og se navnene på dem, der gentagne gange dræbte du sidder temmelig på toppen af bunken.
Det er en massiv skam, fordi der er en anstændig shooter her, er der bare ingen samfund danner omkring det. Hvis der var flere mennesker spiller det ville ikke være svært at anbefale: der er nok der for at sætte den ud fra mængden, mekanikken er robuste og bekæmpelse tilfredsstillende. Spillet er også prissat meget rimeligt, når man tænker på den generelle kvalitet af pakken og mængden af indhold, du får for din investering.
Ravaged er et godt spil, men det betyder ikke noget en lille smule, hvis mennesker er ikke at spille det. Hvis der er en slags renæssance (? Måske når den bebudede DLC lander den 20. december), så tjek det ud med alle midler, men som det står de tomme servere forlade spillet alvorligt stækket
Side:. 12
scenarierne omkring vores kollektive undergang er så uensartede som den kommende i en zombie apokalypse, fremmede invasion, post-nukleare ødemarker befolket af mutanter eller, som det er tilfældet med Ravaged, en planet ødelagt af overskydende og naturkatastrofer.
Og så en hærget, udtæret landskab spiller kulisse til skydespil fra 2Dawn Games. Broken broer hænge over udtørrede flodlejer, sne klatrer op brudte bygninger, berømte vartegn lå i laser: det er en forfærdelig smadret rod
Der er ikke meget tilbage, men hvad der er tilbage er kæmpet overtaget af to modsatrettede fraktioner.. Skraldemanden og The Resistance kamp over de dyrebare ressourcer efterladt i kølvandet på samfundets syndefald.
Ravaged slutter sig til en stadigt voksende liste af online first-person skydespil kan downloades på PC. Hvad adskiller det fra pakken er den tunge vægt på køreveje kamp; der er tanke, buggies, biler, lastbiler, quads og helikoptere til at lege med, og selvfølgelig kan du gå old school og bruge dine fødder.
Canyon, Chasm, Bridge og oilrig er alle støvede kort, og Liberty er støvet også, men inddragelse af lederen af Frihedsgudinden gør det standout noget. Forladte får lidt mere farve, men det er stadig temmelig støvede. Icebreaker er sne hvid, med to halvdele af et skib vært for det kaos, og Rooftop bevarer en lignende wintery æstetik, med Eiffeltårnet truende i det fjerne.
Mens layout for hver af kortene er helt karakteristisk, kan de ikke ryste de visuelle ligheder. Der er ikke meget mangfoldighed her, men i betragtning af indstilling, der er tilgiveligt. De arbejder, fordi, mens de kan se ens, er der nok variation i deres design for hvert kort til at føle sig anderledes.
Kortene selv varierer i størrelse og funktion. Nogle er absolut enorme, designet til at imødekomme de interesserede i køretøjer kamp, mens der er andre er mere egnet til kamp til fods. På de større kort kan folk køre rundt i en hvilken som helst af de tilgængelige køretøjer, der transporterer kammerater mens jagt efter ressourcer og erobre baser. Der er masser af åbne rum for de to fraktioner til at bestride, med blotninger af klipper og de forladte rester af samfundet yder dækning til dem til fods. Helikoptere (som er utrolig vanskelig at mestre) buzz løbet foran som ild-spyttende fluer, regner ned død fra oven på nogen uheldige nok til at tiltrække deres uønsket opmærksomhed.
Gameplay gynger mellem soldater støder sammen på mund inde baser, og Mad Max-lignende pansrede kampe i de mere åbne rum. Ressourcer er markeret på kortet, og disse normalt danner kontaktpunktet mellem de to kræfter, med begge hold racing fra mål til mål, ophugning undervejs.
køreveje kamp er god sjov. Selvom det ikke er normalt min kop te, jeg befandt mig regelmæssigt hopping ind i biler som både passager- og driver. Nogle køretøjer har monteret tårne, andre bare tillade holdkammerater til at hænge ud af vinduerne, mens svingede maskingeværer. Helikopteren er ganske pertentlig til kontrol, og jeg gider ikke med det (efter et par eksplosive forsøg), foretrækker i stedet at manøvrere rundt på området på quad bikes og dune buggies, så ligger på lur ved flaskehalsene med enten en snigskytte riffel eller en uzi, klar til at springe en fælde om eventuelle intetanende fjender, der måske griber min vej ind.
Combat er en blast, og engagerende fjenden er normalt hektisk sjovt. Der er næsten altid køretøjer glider rundt i periferien af de træfninger, hvilket betyder kugler er ikke de eneste ting, der kan smække ind i dig. Opmærksomheden har klart gået ind i at sikre ballistik er konsekvente, og du kan se progression af hver enkelt kugle, da det skærer gennem luften.
Der er fem forskellige klasser at vælge imellem, selvom de har forskellige navne i de to modsatrettede fraktioner. Grundlæggende er alle repræsenteret, kan du sprænge væk up-close og personlige med et haglgevær /uzi combo, dobbeltbekkasin fra området med en riffel, brand raketter eller vælge den generiske mellemklassen stormgevær mulighed. Uanset hvilken vej du går, har 2Dawn dækket alle de baser; der er en klasse der passer til enhver spillestil, og en kort eksperimenter bør afsløre din ideelle karakter.
Så køreveje kamp er sjov, den første-persons skydning er anstændigt, spillet har unikke æstetiske, flere kort og der er en række forskellige figurer. I betragtning af alle disse ting, du sikkert tror, at dette Frontline artikel ville være en glødende påtegning for Ravaged, og det ville være det ikke var for det faktum, at der er ingen at spille spillet. Og når jeg siger ingen, jeg bogstaveligt talt betyde ingen
.
For et spil, der kun lanceret i oktober, er der en overraskende mangel på spillere på det hærgede servere. På tidspunktet for skrivning er der flere servere lever end spillere, der spiller spillet. Numre er blevet droppe støt i de sidste par uger, og mens tidlige spil ville let se op mod en halv snes mennesker ophugning det på hver server, nu spillet til tider kæmper for at tiltrække et dusin spillere til alle deres servere tilsammen.
< p> Dette er et stort problem, og det gør det meget svært at anbefale Ravaged, selvom der er masser af fortjeneste på andre områder af spillet. Der er ofte nok spillere til at opretholde et enkelt spil, men holdene er befolket af meget erfarne spillere, og så nyankomne er normalt afsendes temmelig hurtigt. Det er ikke usædvanligt at få en røv-sparkende i en kamp, for derefter hovedet over til rangeret leaderboardet og se navnene på dem, der gentagne gange dræbte du sidder temmelig på toppen af bunken.
Det er en massiv skam, fordi der er en anstændig shooter her, er der bare ingen samfund danner omkring det. Hvis der var flere mennesker spiller det ville ikke være svært at anbefale: der er nok der for at sætte den ud fra mængden, mekanikken er robuste og bekæmpelse tilfredsstillende. Spillet er også prissat meget rimeligt, når man tænker på den generelle kvalitet af pakken og mængden af indhold, du får for din investering.
Ravaged er et godt spil, men det betyder ikke noget en lille smule, hvis mennesker er ikke at spille det. Hvis der er en slags renæssance (? Måske når den bebudede DLC lander den 20. december), så tjek det ud med alle midler, men som det står de tomme servere forlade spillet alvorligt stækket
Side:. 12