Den mængde sjovt at være havde med Octodad: Dadliest Catch Dadliest Catch Efter ændring i hans skinnende, ny bryllup kulør Octodad skal gå ned ad kirkegulvet uden at vække mistanken om de menneskelige lookers på. Det er ganske vanskeligt i de tidlige niveauer til at mislykkes (men ikke at plejl). Det er ikke indtil spillet skrider frem, og stødt NPC'ere kandidat fra nabo til marine biolog - med deres øgede fornemmelse af, hvad der er "fishy" - at din sandsynligheden for at blive opdaget, er nogensinde en reel trussel Det er som spillet. bærer på og indfører mere traditionelle videospil typen udfordringer - stealth sektioner og boss-kampe - til fordel for de absurde dagligdags aktiviteter fremhævede i åbningen niveauer, Dadliest Catch Hele konceptet af Dadliest Catch Kokken er den eneste, der er i stand til at se gennem Octodad s -. Ganske vist spinkle - forklædning og er besat med at udsætte blæksprutter charlatan . Den anden halvdel af Dadliest Catch Selv om det ikke kan være en åbenbaring, det er utrolig opmuntrende og opmuntrende at se spil som Dadliset Catch
er omvendt med mængden af tid brugt at spille det. Hvad der begynder som en absurd, farverige tegneserie boltre sidst overdrages til den mest kedelige af trætte videospil konventioner. Det er en nåde så, at det kun varer omkring to timer. Du vil ikke blive venstre ønsker disse to timer af dit liv tilbage, men du vil blive undrende, hvordan du så hurtigt gik fra at le til sukke for endelig rullende dine øjne i kedsomhed og frustration.
begynder i den mest surrealistiske måde med licenshaverens karakter forberede sit bryllup, til et menneske kvinde. Tilsyneladende ingen - undtagen den vrede kok, som vi vil komme til - har bemærket, at Octodad er i virkeligheden en blæksprutte forklædt som en mand. I en morsom åbning introduceres sekvens spillere til kontrollerne og den grundlæggende forudsætning. Først kontrollerne er fremmede og uigennemtrængelig, men der føles som det punkt. Dadliest Catch
vil have dig til at kæmpe for at kontrollere sin hovedperson, fordi det trækker sin komedie og nydelse ikke fra succes, men fra hver og flailing fiasko og derefter eventuel succes.
< p> den venstre pind styrer Octodad højre arms frem og tilbage bevægelse, mens den højre pind styrer op og ned. Fik det? R1 griber ind objekt, mens L2 og R2 bruges til at flytte sine "ben" hhv. Efter at have kæmpet for de første par minutter kontrollerne hurtigt afsløre sig selv som mærkeligt intuitive Dyret, som de er. Styring Octodad er aldrig ikke en kamp vel at mærke, det simpelthen kandidater fra umuligt at kontrolleret kaos.
mister sin fod. Gå succes ned ad kirkegulvet, hælde din datter - ikke spørge - et glas mælk, grille burgere, shopping for korn og venter i kø for at købe en billet til akvariet er mærkeligt, de stumper af Dadliest Catch
der er langt den mest sjov. Der er absolut intet behov for stealth eller boss-kampe. Et particuarly ekstreme sekvens omkring to tredjedele af vejen gennem kræve spilleren til at trykke på en knap gentagne gange i mindst 5 minutter kommer til at tænke.
er så skrupskør, at den kan stå alene uden at skulle ty til sådanne trætte og slidte konventioner. Måske udviklerne troede, det havde brug for lidt noget mere for at sælge det til masserne, eller måske de følte, at der skulle være et gennemgående linje for hovedpersonen. I begge tilfælde fjerner den sidste halvdel af spillet stort set hvad gjorde det så sjovt til at begynde med. Der er en obligatorisk flashback sekvens forklarer oprindelsen af Octodad og hans rivalisering med en kok
er dedikeret til kokken og Octodad kamp, der kulminerede i en boss kamp bedst glemt. En langt mere vellykket spil ville have gjort væk med enhver og alle forklaringer og præsenteres Octodad som en absolut. Hans eksistens behøver ingen begrundelse og ved at fokusere på sine absurde, ikke-sequitur elementer Dadliest Catch
ville sandsynligvis ikke være kommet galt.
komme til at tilbringe noget tid i rampelyset. Sony er stærkt at investere i fremtiden for selvstændig udvikling med PS4 og så forvente at se mere som Octodad
og hans ligesindede i fremtiden. Ikke enhver idé kan være en vinder, men Dadliest Catch
kaster lys på vejen frem for titler downloades og indie. Så længe udviklerne har tro på deres produkter, og ikke forveksle slidt for godt elsket så vi kun kommer til at se mere sjov og innovative ideer i fremtiden.
Anmeldelse