Hos EA foråret spotlight begivenhed for medlemmer af pressen i New York, to forskellige co-op, multiplayer demoer var praktisk. Den første var den længe ventede Sikring Men så har du Djævelens Cartel Der er denne tro på, at Army of Two Jeg kan & rsquo;. T forklare det, men et spil, hvor to ultra-roided ud, Dude bros der har hinandens rygge, gennem tykt og tyndt, ligesom Rigtige mænd simpelthen appellerede til mine følelser, selvom overdreven machismo er et turn off for mig selv. Det er også derfor, jeg ikke var nøjagtigt ser frem til Djævelens Cartel Salem og Rios, stjerner af de to første spil, er blevet skubbet til side for en helt ny par af to agenter opkaldt Alpha og Bravo. De milquetoast navne er tilsyneladende med vilje, for at tillade spilleren til bedre projicere sig ind i sagen. I betragtning af at jeg havde nul problemer foregiver (eller skulle jeg sige fantasere) at være Salem eller Rios, sådan nyhed var en enorm nedern. Og, ak, de er temmelig ligegyldig. Missionen fuldført EA. Sessionen begyndte med mig vælge hvilke våben jeg ønskede for missionen forude. Fordi det er en presse demo, fik jeg masser af penge til at blæse, og thusly blæste det på de våben, der så det fedeste, og var også i stand til at øge det med accoutrements for yderligere at forbedre deres ildkraft. Selvom i alle ærligt, var jeg mest bekymret over, hvor fedt det så ud, og derfor hvor cool jeg kiggede. Bravo havde brug for al den hjælp, han kunne få. Heldigvis var der en cool udvalg af masker til at vælge fra. Jeg gik med panda ansigt. Og således missionen begyndte. Selv og Alpha (bemandet med en EA PR rep) befandt os på en mexicansk kirkegård, en overrendt af kartel lægemidlet. Eskortering os var den fornødne hårdkogte og smart mund veninde. Og ja, var der & quot; vittig & quot; drilleri blandt Alfa og Bravo, alias ikke så sjovt put downs & ndash; den slags, at mænd siger til hinanden, for at kompensere for det faktum, at hverken er virkelig i kontakt med deres egne følelser over den anden. Men det blev holdt på et minimum, gudskelov; er fokus på at fastholde faktiske kontakt med den anden spiller, som at strategize, så i spillet tale ville bare komme i vejen. Missionen involveret snige sig ind på de onde, få slukket en heldig skud, og derefter pløjning gennem bølger og bølger af fjender. På et rent visuelt niveau, Djævelens Cartel Ikke at jeg stirre på kvindelige karakterer 'bageste ender hele tiden, men det var umuligt ikke at lægge mærke til hendes røv stikker ud i en underlig måde, på grund af hendes bizarre bue-leggedism. Hvilket naturligvis påvirkede hvordan hun flyttede. Igen, svært at gå glip af, men PR person, efter den kendsgerning anede ikke hvad jeg talte om, når påpege det. Flytning på, er der ikke meget at sige om lyden enten. Det virker simpelthen, som jeg gætte er alt, der betyder noget. Controls er en noget anden sag. Opsætningen er præcis som det er i andre spil, som er cool. Men jeg havde en helt umulig tid tager dækning. Når du er tæt på noget, der giver dig mulighed for at søge dækning, vises der en stor blå pil, så du skulle ramme den relevante knap og få på plads. Det virkede bogstaveligt 1 ud af 30 gange for mig. Overflødigt at sige, det var frustrerende, da det resulterede i mig i at køre rundt blive skudt måde mere end jeg ville. I spillets forsvar, er det stadig et arbejde i gang, plus jeg havde startet ud en demo station allerede på grund af en dev maskine overophedning, så måske dette var en anden fejl af samme type? dødbolde var også noget banebrydende, men de arbejdede for mig. Efter plukning off narkohandlere, der skjuler sig bag gravstene, var der en del, hvor min partner og jeg selv havde til at navigere nogle underjordiske huler. Det var ikke godt oplyst (med vilje), og kun min partner havde et skydevåben med en lommelygte tilknyttet, men som havde en ikke så stor rækkevidde. Så det var for det meste den semi-blinde leder den praktisk blind, med skurke på hvert hjørne igen. Det var en sjov lille segment. Når inderlåret, vi havde en chef til at beskæftige sig med. Sammenlignet med de håndlangere, denne fyr var en total synch. Som min partner spillede distraktion, jeg simpelthen sneg op bag og skød ham bagfra. Så igen, det er ikke som om de regelmæssige tegn udstillet den største af AI enten; de for det meste bare overvælde dig. Og det var det? Jeg tror. Igen, at opsummere: det ser okay, redde pigen, lyder okay, jeg tror, kontrollerne var standard billetpris, med undtagelse af ducking der fungerede for mig, niveauet layout var anstændigt, og de fjendtlige plus chefer var acceptabel . Slutresultatet er en helt kompetent, co-operative tredje person shooter, der, helt ærligt, var blottet for enhver reel personlighed. Som jeg gætte var pointen? Igen blev masser af mennesker slået fra af personlighed, den over den øverste testosteron, sammen med den deraf dumhed, af de to første spil. Jeg tror det er meningen at gøre folk tager Army of To: The Devil & rsquo; s Cartel Lang historie kort, jeg savner mine Dude bros .
fra Insomniac Games. Mange var ivrige efter at give denne titel en go, givet stamtavle dens beslutningstagere, plus nysgerrighed faktor & ndash;. For at spille den aktuelle iteration af et spil, der var et resultat af en tidligere antydet koncept, som i sidste ende ville blive skrottet og stærkt revideret
, den tredje rate af Army of Two
franchise, og en, der ikke er nær så spændende som den førnævnte spil, i det mindste på papir. Klart serien har sine fans, hvorfor ellers ville der være en tredje kommende rate? Men det er næppe det spil, der har tændt verden i brand. Personligt har jeg ingen venner eller kolleger, der anser sig selv en fan. Der er bare noget ved det, der er et stort turn off for mange.
er det mest åbenlyse, ultra generiske, fyr bro tredje person shooter til at komme ned rørledningen . Hvilket er derfor, jeg elsker det så meget, selvom han ikke var en fan af genren. Fordi vi alle gerne, hvad vi vil, men vi sommetider som det, vi ikke kan lide. Ofte er vi er tiltrukket af den stik modsatte uanset årsagen, måske for at validere eller vores smag, eller noget i den
, på grund af alle de ændringer.
er okay, jeg gætte. Intet særligt, men intet forfærdelige. Indrømmet, det var en natlig niveau, så det var virkelig svært at sige. Men der var én ting, der stak ud; den førnævnte kvinde & rsquo; s. nederste halvdel
alvorligt, og jeg formoder, at det vil. Hvis de selv mærke til det. For med sin personlighed skrællet væk, vil spillet have en meget hård kamp op ad bakke, stående ud blandt alle de andre tredje persons skydespil, der rent faktisk bringer noget nyt til bordet.