Vent, de & rsquo;.? Re menneskelig
Hvordan fanden kan du fortælle
Hvordan fanden kan & rsquo;? t du
Binary Domain
er en af disse bedragerisk smarte spil, jeg oprindeligt ignoreret som just-anden-shooter. Når jeg endelig spillede det for nylig, men jeg var overrasket over at finde en overflod af subtile og nuancerede ting sker sammen med den absurde handling og arketypiske figurer. Binary Domain
ønsker at fortælle dig om klassekampe, om klimaændringer, om japansk nationalisme og insularism, om posthumanisme, og mest af alt, om diskrimination og andetgørelse. Binary Domain
ønsker at fortælle dig, hvordan had funktioner. Den ønsker at vise dig, hvordan hele segmenter af menneskeheden er i stand til at blive fremhævet for én attribut, der gør dem anderledes end alle andre, & ndash; en attribut, der giver dem mulighed for at blive klassificeret som ikke
-human & ndash; og diskrimineret.
Hvilket er overraskende, måske, overvejer, hvordan spillet starter. Når spilbar figur Dan og hans sidekick Bo først vaske op på bredden af gamle, oversvømmede Tokyo, de er bare endnu et par over-overdrevet karikaturer. Dan er en grizzly hvid fyr, der lyder som en fattig mand & rsquo; s Nolan North efterligning. I mellemtiden, Bo er praktisk talt en omvandrende indbegrebet af Blackface. Han Bumbles omkring det sted, foretage opkald, der gør Gears of War
& rsquo; s Cole Train synes næsten overskridende
Dan og Bo er en del af et multikulturelt, FN-sanktioneret & lsquo;. Rust Crew & rsquo; & ndash; et hold af militære-lignende personale afsat til jagt ned og ødelægge robotter lavet til at passere som mennesker. Da de mødes med flere af holdet, disse karikaturer udvides til andre nationaliteter: den britisk mand er uppity og frets om alt. Den kinesiske kvinde er stille og lydig. Den franske robot er ekstravagant og flytter med en vis blomstre. På en mærkelig måde, de utroligt typiske stereotyper af hver karakter næsten bliver charmerende som spillet skrider frem. Som holdet forsøge at tilpasse sig hinanden & rsquo; s kulturelle følsomheder (og gøre nar af dem på samme tid), de karikaturer, der startede ud som tilsyneladende næsten racistiske udvikler sig til at føle sig mere som en (lidt hamfisted) fejring af de udsving, der er menneskeheden. Som Faye siger tidligt i spillet:. & Ldquo; Race og nationalitet don & rsquo; t noget, så længe vi er en del af en rust besætning & rdquo;
Robotterne at denne varieret gruppe af tegn er på jagt ned kaldes & lsquo ; hule børn & rsquo ;. Disse robotter don & rsquo; t kun passere som menneske, de tror de er
menneske. De lever hele deres liv antage, at de er mennesker. De lever som enhver af os lever & ndash; de bare tilfældigvis er lavet af metal, hvor vi er lavet af ben
Som spillet starter, det er alle præsenteret meget sort-hvid:. Mennesker godt; maskiner dårlige. Men det gør ikke & rsquo; t tage lang tid for spillet at begynde at spille med dette i virkelig interessante måder
Efter en kamp med en kæmpe edderkop-robot-ting, rust besætningen indtaste et Yakuza. højborg, hvor mennesker lever under radaren af de japanske myndigheder. Mens der, tre japanske gangstere trækker i en anden japansk mand. Manden blev fundet i murbrokkerne af robotten vi bare ødelagt, og en del af dette ansigt & rsquo; s kødet manglede, afslører den metalliske kraniet nedenunder. Manden er en maskine, og han gør ikke & rsquo; t klar over det.
Manden er i smerte, skrigende i smerte og bange for sit liv. & Ldquo; I & rsquo; m ikke en robot & rdquo!; han skriger igen og igen i japansk, mens vi ser på hans øjeæble sidder der i sin metal sokkel. En gangster knæler ned foran manden, så manden kan se sig selv i gangster & rsquo; s solbriller. & Ldquo; Nej, & rdquo; han mumler på sit eget spejlbillede. & Ldquo; Der må være en fejltagelse & rdquo;!
Hvad & rsquo; s virkelig nedslående om denne scene isn & rsquo; t, at denne mand er en maskine; det & rsquo; s, at ingen af vidnerne tilstedeværende er villige til at acceptere, at selvom det er en maskine, han måske også
være en mand. En eller anden måde, det faktum, denne mand har (formentlig) aldrig før skadet nogen, eller det faktum, at han har boet hele sit liv indtil nu, som et menneske, gør ikke & rsquo; t sagen. Disse mennesker ved nu, at han er en maskine, blot fordi hans udseende har ændret sig, og det er nok til at ødelægge enhver empati, de kan have følt for ham
De aren & rsquo; t bare bange for ham. De er frastødt af meget hans eksistens. Han isn & rsquo; t nødvendigvis en fare, men han er en plet på renhed
af den menneskelige race. Så de torturerer ham. De behandler ham som et objekt. De gør alle mulige forfærdelige ting til ham, fordi de ikke længere tage sig af ham.
Til sidst, manden er i stand til at få fat i en pistol og skyder den gangster, der torturerede ham død. Og nu folk skriger og kører. Det er blevet en selvopfyldende profeti: Vi kan & rsquo; t tillade robotter til at passere som mennesker, fordi de er for farlige. . Og her, en robot var ikke & rsquo; t lov til at passere som menneske, og nu er han er
farlig
Dette sker jævnligt gennem historien: en klasse af menneske ses som mindre end menneskelig & ndash; som ikke menneskelig, som andre
& ndash; og er tvunget i stadig forfærdelige situationer, indtil de har intet andet valg end at handle ud af desperation bare at overleve, bare for at reagere. Indfødte australiere, for eksempel er blevet forfulgt af hvide Australien i århundreder nu, mange af dem lever i fattigdom eller afhængige af forskellige stoffer. Mange australiere er glade for at tænke på deres oprindelige brødre som i sagens natur behæftet med fejl, nægter at anerkende, at historisk set vi var dem, der tvang dem ind i denne håbløse situation i første omgang. Det skete for jødiske folk under Anden Verdenskrig. Den fortsætter med at ske for folk med ikke-lige seksualiteter der bliver fortalt deres relationer er mindre gyldige end heteroseksuelle forhold. Det sker for kvinder, der rettelig får rasende på mansplainers og derefter sidelinjen for at være hysterisk. Minoriteter bliver underkuet, og når de kæmpe tilbage mod denne undertrykkelse, føler flertallet bekræftet i at underlægge dem i første omgang.
På et eller andet tidspunkt i hele historien, de bidrag og menneskeheden for visse grupper af ikke-rige , ikke-lige, ikke-hvide, ikke-hanner er blevet bragt i tvivl og har givet disse mennesker til at blive diskrimineret. I fremtiden verden af Binary Domain er
robotter påberåbes som en arbejdsstyrke til at genopbygge byer udslettet ved klimaforandringerne. Uden robotter, verden simpelthen kan & rsquo; t funktion. Men disse robotter kan aldrig accepteres som sande mennesker. Ligesom de afrikanske slaver, der hjalp bygge USA, de er en slave kraft andenklasses systemer & ndash; nødvendig for samfundet til at fungere, men set som mindre end menneskelig. . De er ikke tilladt at passe ind
Efter robotten /mand myrder sin undertrykker, det er spilbar figur Dan, der redder dagen, skydning manden gentagne gange i brystet & ndash; invaliderende ham, men endnu ikke dræbe ham.
Manden beklager, & ldquo; I don & rsquo; t ønsker at dø & rdquo.; Men Dan forsikrer ham, & ldquo; Du vandt & rsquo; t. Kun mennesker kan dø & rdquo;.
Og her har vi det. Selv den spilbar figur selv & ndash; den, vi forventer at være den progressive & lsquo; god fyr & rsquo; & ndash; har ingen empati for disse othered robot mennesker. Han gør ikke & rsquo; t pleje for denne mand. Han isn & rsquo; t menneske. Han kan & rsquo; t dø. ? Så hvem bekymrer sig
Denne andetgørelse af robot mennesker i Binary Domain
er mest sigende i udtrykket & lsquo; scraphead & rsquo; bruges af tegn i hele spillet. Det spyttet på robotter. Det er en nedsættende. Det kunne let udskiftes med nogen endnu for almindeligt race eller homofobisk nedværdigelse og lyd helt ret. Det bruges til at sige & ldquo; Du er mindre menneskelig end mig, og jeg kan gøre, hvad jeg ønsker at du & rdquo;.
De fleste fortæller er, hvordan mine
tegn siger dette ord. Som spillet skrider frem, blev det mere og mere klart for mig, at rust besætningen er det væsentlige, en FN-sanktioneret Gestapo, marcherer ind på fremmed jord med det ene formål at holde den menneskelige race rene. Vi aren & rsquo; t forsøger at beskytte nogen. Vi er simpelthen bekymrede & lsquo; renhed & rsquo ;. Vi er nazister. Vi er homofober. Vi er Ku Klux Klan.
I sin behandling af de hule børn, Binary Domain
viser os, hvor had og diskrimination har foreviget gennem historien. Visse mennesker er altid & lsquo; othered & rsquo; for at være anderledes. Det gør ikke & rsquo; t noget, hvad de mennesker, selv identificerer som & ndash; hvis den dominerende klasse ønsker at undertvinge dem, så er det. Whites gøre det til ikke-hvide. Straights gøre det til ikke-straights. Hannerne gør det til ikke-hanner. Nerds gøre det til ikke-nørder. Og, i Binary Domain
, kød og ben gør det til kød og metal. Faktisk had og diskrimination er netop, hvad et domæne af binære fastholder. Binære filer tvinge os ind i en & lsquo; enten /eller & rsquo; dikotomi når, virkelig, & lsquo; menneskelige & rsquo; bør altid betragtes som en og
.
& quot; ... det blev mere og mere klart for mig, at rust besætningen er det væsentlige, en FN-sanktioneret Gestapo ... & quot;
I slutningen af denne nedskæring scene, med den mand, der er blevet gjort at se sig selv som mindre-end-mand, det er manden selv, der sætter pistol under munden og dræber sig selv. Bedre at dø en mand end at leve som en slave.
Men ingen bekymrer sig. Manden & rsquo; s robot lig er indlæst i bagsiden af en vogn og kørt væk. Dan gør ikke & rsquo; t pleje. Yakuza don & rsquo; t pleje. Selv kameraet doesn & rsquo; t pleje, viser manden & rsquo; s lemlæstede kranium front-og-center i den måde, ingen videospil ville endda vise en virtuel & lsquo; ægte & rsquo; mand & rsquo; s lemlæstede hoved. Ingen bekymrer sig & ndash; ikke engang selve spillet & ndash; at denne person, der betragtede sig et menneske var ikke & rsquo; t lov til bare leve deres liv. Nationalitet og hudfarve ikke længere sagen for kulturer Binary Domain
& rsquo; s fremtidige (ud over Japan & rsquo; s bogstavelige og ideologiske vægge, i hvert fald), men som det altid gør, had og diskrimination stadig manifest. Hvad mennesket kan overskygges af konservative, stædige ideer om, hvad menneskeheden allerede skal være.