En ung soldat og hans elskede mount lå døende, blodig og forslået, på en slagmark. Tusinder af hans landsmænd er blevet slagtet omkring ham som en high-tech totalitær stat invaderer hans fredelige hjemland. Hans ensomhed er færdig, fordi alle, der elskede ham vil glemme ham, når han dør. Alligevel hans bortgang forårsager krusninger, der vil ryste selve grundlaget for verden.
Nysgerrig? Velkommen til Final Fantasy Type-0, et action RPG sat i den mystiske verden af Orience, hvor magtfulde følende krystaller herske over menneskeheden og slette de smertefulde erindringer om dem, der er gået. Det er en fascinerende indstilling, der trak mig ind med en gribende krig historie, rejser spørgsmål om dødelighed og hukommelse. På sit centrum er Class Zero, en gruppe på fjorten elite hær kadetter, der har til opgave at vende slagets gang mod de invaderende Militesi imperium. Sammen med high-stakes kampmissioner, disse unge kammerater står mørke mysterier, politisk intriger og interpersonelle drama, at selv uddelte langsomt, gør en historie værd at opleve.
Montering med sine militære tema, Type-0 er en meget struktureret oplevelse. Handlingen er delt mellem kampmissioner og "fritid", hvorunder vores teenage helte kan geare op og forberede den næste mission. Combat missioner er korte og lineær men pænt varieret, med mål lige fra befriende byer til at sabotere fjendens fabrikker. Fri tid tilbyder en masse gameplay valg, men er begrænset af en time management system. Det er en anden slags samlede oplevelse, end vi normalt ser fra Final Fantasy, men det hjælper kun til at styrke den militære tema i spillet.
Dette er en krig historie, bekæmpe den blodige, bankende hjerte Type- 0. Din parti består af tre kadetter ad gangen, den ene under din direkte kontrol og to AI partnere, der i høj grad støtter dine handlinger. Du kan skifte mellem de tre som helst, og enhver, der falder kan erstattes af en karakter i reserve. Senere, får du mulighed for at ofre en kammerat for at indkalde og styre en gigantisk, kraftfuldt bæst ligesom firey Ifrit eller kølig Shiva. Bare rolig, er de ikke væk for evigt, bare resten af missionen. Det er normalt værd for chancen for at stomp rundt og vrag ting.
Final Fantasy ikoniske gigantiske gule fugle, de Chocobos, gør en stor udseende i Type-0. De kan fanges, tæmmes, og redet rundt Orience. De tjener selv som battle mounts i visse strategiske slagsmål. Chocobo fans vil være glade for at vide, at de selv kan avle fuglene via en game-spænder side quest. Hvis du nogensinde ser en alternativ farvet chocobo på dine rejser, høj hale det efter fuglen. Du vil fange en sjælden mount der er særlig stærk, hurtig, eller adræt. Hvis du er en rigtig birdbrain, kan du endda luge en ninja chocobo på din ranch. Ja, det er rigtigt. En ninja I modsætning til de fleste Final Fantasy-spil, Type 0 s kamp er fuldt realtid. Det bruger et simpelt combo-system understøttes af særlige angreb og en stor del af dodging. Kampe er ganske tempofyldt og en smule overvældende ved første (især med en temmelig nervøse kamera til at kæmpe med), men med lidt øvelse, der er en stor kapløb i at glide rundt fjenden, dodging sine angreb, og ved hjælp god timing at dræbe den i ét skud. Hver kadet har en unik våben og bekæmpe stil, og det er sjovt at prøve at beherske dem alle. Type-0 ikke vige tilbage fra at præsentere en udfordring, så du bliver nødt til at være klar og villig til at gentage nogle missioner, hvis du ikke er god eller stærk nok til at slå dem første gang igennem. Med nok tålmodighed og praksis, det føles helt tilfredsstillende at overvinde disse hindringer - især når de er fantastisk udseende gigantiske fjendtlige robotter Ikke alle mislykkedes kampe kan skylden på manglende færdigheder eller niveauer, selv om.. Square-Enix har ikke helt naglet et par vigtige aspekter af handling kamp, især når det kommer til aktiverende magi og særlige aktiviteter. At helbrede eller bruge en stærk evne du bliver nødt til at holde op med at bevæge sig, vente på grænsefladen for at vise, at evnen er til rådighed, så stå og holde knappen nede, indtil din handling afgifter op. Det bare ikke maske med behovet for at holde sig så mobil som muligt, så du ikke er ramt og afbrudt. Det er frustrerende, især i en krise eller på de sjældne tilfælde, at din partimedlemmer bug ud og stå omkring plukke deres næser i stedet for konflikter eller healing. Kernen kamperfaring er godt nok, at det er værd at sætte op med disse spørgsmål, men det tager lidt tid og engagement til at komme til dette sted, accept. I fritiden mellem missioner, vores helte har en chance for at træne, udstyre sig selv, gør sidemissioner, og få hinanden at kende. Enhver større indsats tager tid, så det er op til dig at beslutte, hvad der er vigtigst at få gjort før den næste mission begynder. Snarere end at føle restriktiv, denne gang management system forbedrer følelsen af, at du gør vigtige valg. Du kan male din fest, hvis du har brug for niveauer, koncentrere sig om dit sociale liv for at gøre vigtige alliancer, eller endda rykke tid direkte til den næste mission dag, hvis du føler spillende. Der er et pænt udvalg af ting at gøre, og dine muligheder gradvist udvide som du tager tilbage mere af dit hjemland, hvilket giver en god synergi mellem historie og gameplay. Som du gør sidemissioner og converse med dine hjælpere, du vil opdage, at ensemblet cast af teenagere er ikke helt så interessant som den historie, der omgiver dem, trods markante og forskelligartede personligheder. En stor del af skylden kan placeres på den smerteligt flade engelske stemmeskuespil, der rammer næsten hver figur i spillet. Det lyder som aktørerne fik spredte linjer til at læse, blottet for al kontekst. Besværlige pauser i alle de forkerte steder gør det endnu værre. Da jeg skiftede til den japanske stemme spor jeg var i stand til at høre den korrekte niveau af lidenskab og udtryk fra de tegn, men det er en skam ikke at have denne erfaring på mit eget sprog. Fri tid er, når du ikke bare grave i mindre karakter historier, men også karakter avancement og tilpasning. Desværre, det er her Type 0 værste kvalitet viser sig. Den out-of-kamp interface er en af de værste, jeg har set i år, med forskellige uoverkommeligt forældede og ubekvemme funktioner. Hvorfor ikke side quest beskrivelser minde mig hvor de skal henvende i jagten, når jeg er færdig? Hvorfor skal jeg nødt til at gå til to separate menuskærmbilleder at sammensætte mine tre-personers fest? Hvorfor, oh hvorfor ikke butikken interfacet fortælle mig, hvis et våben er en opgradering eller nedgradere? Tegnet portrætter er lige der! Alt, hvad de havde brug for var en smule op eller pil ned på dem. En eller to af disse irritationsmomenter er acceptable i en kompleks RPG, men så mange af dem er stablet op her, at de virkelig trække spillet ned. Selv om disse grænseflade problemer og andre hikke i kvalitet kørte mig vanvittigt til tider, det store billede er det, der stikker med mig i sidste ende. Det er billeder som den ensomme døende soldat, som jeg vil huske, og de massive sammenstød mellem gigantiske robotter og stave-slinging soldater. Det er oplevelsen af snigende gennem en tåget kloak at sabotere fjendens udstyr, eller tage et kæmpe cigar-chomping kommandør med en godt timet pisk knæk. Type 0 har vorter, og nogle af dem er temmelig gnarly, men det er noget værd oplever alligevel. Dette spil blev revideret på PS4.
chocobo.