Et par timer i God of War: Ascension, vil du finde dig selv kører oven på en massiv, mekaniske slange kæmper bølger af monstrøse ged mænd. Det er fantastisk og enorme, med guld og blå skalaer, der glimter i solen, som slangens metalliske krop vrider og bøjer under sin opstigning gennem smukke bjerge, garneret med bemærkelsesværdig sten arkitektur. Langsomt, kameraet trækker tilbage, afslører det absurde omfang miljøet som Kratos bliver mindre og mindre, fortsætter med at rive sine fjender i en rock opera af blod. Det er her, i løbet af denne uforglemmelige, ærefrygtindgydende kulisse støder på, at du vil indse, du har absolut ingen idé om, hvad der foregår.
Og for størstedelen af spillet, vil du ikke noget imod. Du vil være alt for travlt skære på fjender med Blades of Chaos og deltage i nogle af de mest betagende filmiske øjeblikke i spil historie. Du vil blive glide ned isdækkede korridorer med halsbrækkende fart og springende mellem smuldrende bygninger. Handlingen er vedholdende, holder du distraheret med konstant bevægelse i stedet for relatable motivation eller, virkelig, nogen motivation overhovedet.
"Handlingen er vedholdende ..."
Kratos kæmper nogle af de mest imponerende fjender han nogensinde kæmpede under Ascension otte-timers kampagne. Selvom få rent faktisk trække fra det græske gudeverden (da disse mytiske tal skal være i live i Kratos til at dræbe i efterfølgere, efter alle), de er absolut spændende, præget af seriens signatur quick-gang begivenheder, der indgår i grandiose displays af vold og brutalitet. Ascension introducerer også en velkommen ny tilføjelse, tilsidesættes QTEs til fordel for action-baserede afsluttende manøvrer, drejning rive en fjende fra hinanden i en mini-spil. Disse scener forstærkes af Ascension utrolige grafik, som ikke kun er det bedste franchisen har set, men nogle af de mest imponerende på PlayStation 3. Din opmærksomhed vil blive trukket væk fra substanceless historie og uinteressante karakterer af store, skinnende møder.
Du vil ikke bekymre sig om historien, og normalt vil du ligeglad med, at du er ligeglad om historien. Men til sidst, gennem nedslidning og gentagelse, vil du begynde at føle sig som noget er slukket med Ascension tone. Finder sted blot måneder efter Kratos blev narret til at myrde sin familie ved Ares, spillet giver et indblik i Ghost of Sparta, før han blev opslugt af raseri. Han er en mere menneskelig hovedperson, bruge en masse mindre tid bellowing på hans fjender om, hvordan han er blevet forrådt og hvordan han kommer til at få hævn, og hvor meget han vil dræbe dem.
"Du vil ikke bekymre sig om historien, og normalt vil du ligeglad med, at du er ligeglad om historien. "
Kratos 'vrede er blevet fjernet, som lovet, men det blev ikke rigtig erstattet med noget. Ascension føles hult og umotiverede, og det er svært at blive begejstret, når helten selv er ikke i stand til mønstring op nogen entusiasme. Du vil blive trukket fra bemærkelsesværdig placering til bemærkelsesværdig placering, aldrig at vide hvorfor du er der, eller hvad du skal gøre. Ascension ikke konkretisere Kratos 'liv eller give dig en bedre indsigt i, hvorfor han bliver den grumme avatar af vrede. I stedet er det bare sker. Kratos er ikke dybere for det, han er stadig bare en blender - en undskyldning for dig at dreje rundt og fungere som en hvirvelvind af kæder og blod og kød.
God of War 's kamp har ikke ændret så meget i det seneste årti, fordi det ikke behøver at. Udskæring fra hinanden fjender er uendelig givende, at opfylde dine dybeste magt fantasier. Rippe vingerne ud af harpyer og snapping off Minotaur horn er brutal, men manglen på nye, interessante våben er en skuffelse. Kratos kan give sine vinger med forskellige elementære typer tilpasset til de forskellige guder, men disse er næppe en erstatning for at finde nye legetøj at lege med. Salg
"Kratos 'vrede er blevet fjernet ... men det var ikke rigtig erstattet med noget."
De eneste andre faktiske våben, du kan udstyre foruden Blades of Chaos er sværd, hamre og spydkast spredt rundt om i verden, men det faktum, at de kun vare et par angreb begrænser deres brug. Det er godt tempo, for det meste, med undtagelse af nogle få vanskeligheder pigge, der vil teste din tålmodighed, snarere end dine færdigheder - herunder en, der er uden sammenligning den mest vanskelige del i enhver God of War spil til dato, for alle de forkerte grunde.
Kratos tilbringer næsten lige så meget tid at dræbe, da han ikke skubbe kasser, trække håndtag, og klatring gennem indviklede og veldesignede niveauer. Hvert sted er et puslespil i sig selv, forstærkes ved tilsætning af Amulet of Uroborus, et værktøj, der giver dig mulighed for enten at give liv til eller henfald et objekt. Ombygning ødelagte broer er visuelt betagende, men du vil aldrig føle alt, udfordrede - eller belønnet - ved Ascension s gåder. I det sjældne tilfælde, at de er mere kompliceret end at klatre en stige og trykke på knappen, er den løsning, ødelagt af en go-denne-måde-du-idiot kamera pan. Nogle gange behøver puslespil løsninger ikke rigtig meget mening, og du vil føle sig mere irriteret end tilfreds, når du regne ud, hvordan man åbner den låste dør, der er blevet forhindrer dine fremskridt i 30 minutter.
"Nogle gange, puslespil løsninger ikke rigtig meget mening ..."
Også noget skuffende er de nyligt tilføjede multiplayer-funktioner, som er holdt op med smart level design og stærke spilmodes, men slog ned ved uinteressant gameplay. Det lyder fantastisk i teorien, men i praksis viser det sig, at der er intet mindre sjovt end at blive slå op af en person så kraftig som Kratos. God of War 's kamp er på sit bedste, når du kæmper mange ting mindre end dig eller få ting større end du; kæmper fjender, der er lige så stærk som du ikke er alt, engagerende. Undtagelsen er Trial of the Gods, en to-player kooperativ tilstand, hold op krigere til at tage ned bølger af fjender, men selv da er det ikke kommer til at holde din opmærksomhed for længe
God of War:. Ascension er overbevist, udføre franchise troper fejlfrit med en mængde selvbevidsthed ikke ofte set i spil. Den ved, det er godt - det ved det behøver ikke at forsøge hårdt at være god - men den kæmper for at være noget mere end det. Selv om det er værd at opleve for de massive kampe, bemærkelsesværdige filmiske øjeblikke, og en stærk kamp, betyder det ikke føles som en nødvendig kapitel i God of War franchise. Da det skulle vise sig, at God of War er ikke meget værd som en almindelig dødelig.