Enhver spil med en kæmper alkoholiske bankende tramps til døden med proteser ben i en crack hus blev aldrig vil være en tønde griner, men vi blev virkelig chokeret over den kompromisløse bleakness af Condemned 2. Hvis du kan lide dine spil mørke, dyster og garanteret at presse, så dreng, er du i for en godbid.
du spiller som Ethan Thomas, en tidligere FBI forensics ekspert tvunget til et liv i tortureret alkoholisme efter stikke gennem en alt for mange gerningssteder. Crash Bandicoot er han ikke, og han er svært at lide eller leve sig -. Især når han myrder uskyldige tilskuere i pubber, fordi han mener, at de er monstre
Spillet foregår i Metro City, en betændt fangekælder af sunless fortvivlelse udelukkende beboet af alkoholikere, vagabonder, junkier og mordere. Du er blevet trukket ud af rendestenen af politiet og tvunget til at arbejde på en anden sag, hvilket betyder genopleve fanden der sendte dig mentalt i første omgang. Spillet er en del FPS, en del beat-'em-up og en del puslespil, blanding gerningsstedet undersøgelse med punchy - og gruopvækkende -. Vold
kampene er strålende. Du kan føle hver forfærdelig effekt, fra den kedelige bump af Ethans knoer til den kolde, våde klang af et stålrør, og du vil finde dig selv ømmede med hver knalde. Hver af Ethans næver styres med en separat knap, og du kan mikse og matche at udføre combos. Hvis du har et våben udstyret, enten knap svinger det, og hvis du har en pistol en er til at sigte og den anden er til at skyde. Det er utrolig enkel, og unnervingly intuitiv.
Der er også kontekstafhængig miljømæssige angreb til at forkæle i. Pisk nogen op nok, og de vil falde på knæ, så du trækker dem til visse dele af det niveau og fx smække deres hoved mod et toilet, sender stumper af kraniet og hjernen flyvende absolut overalt. Tegnet animation og fysik giver spillet en reel følelse af vægt og hver kamp føles skarp og visceral. Hvordan er denne formår at komme forbi censuren da Manhunt 2 ikke gjorde? Det er en mærkelig verden.