Du & rsquo; d tror, at kontrollere to slik-farvede kaniner samtidigt gennem forhindringer og gåder var præcis, hvad DS blev bygget til. Desværre, gud-frygtelige sandhed er, at i modsætning til sin meget-bedre /meget-cuter PS2 forgænger, Cookie & amp; Cream
falder kort på grund af sin dovne kontroller og hvad-det-helvede gåder.
I stedet for to spillere manøvrere gennem korte niveauer og håndtering af gåder at afvæbne fælder for at fortsætte som PS2-versionen (lyder godt , hva '?), Story mode lader kun én kanin bundet foruroligende langsomt gennem punktet B punkt A-til-etaper. Hop på en knap og derefter maraca ryster kanin på den nederste skærm skal & ldquo; løse & rdquo; et puslespil at rydde en sti, der lader den øverste skærm kanin fortsætte fremefter.
Niveauer tage omkring to minutter at udfylde og er så kompliceret som at gøre en ostemad. De eneste knapper, du virkelig har brug for at bekymre sig om, er d-pad - gør diagonal bevægelse et levende helvede - og hoppe. Ligesom mange platformers disse dage, hoppe en gang er næsten helt ubrugelig, så spiller det sikkert og gøre det til en dobbelt-hoppe, som vil hjælpe, når du prøver at lande på en platform, der kræver absolut præcision. God ting kameraet & rsquo; s så pokkers langt væk, at du & rsquo; ll nødt til at stole på din ørn øjne til at spotte den mikroskopiske skyggen, hvor du & rsquo;. Re formål at jord
Den berøringsfølsomme skærm-puslespil føle sig som en bastardized version af Wario Ware
& rsquo; s microgames; du får et sæt tid til at fuldføre dem - ikke dem ikke noget, men spild tid - og du ofte ikke har nogen anelse om, hvad de skal gøre. Nogle er intuitive såsom & ldquo; savning & rdquo; skærmen for at skære tre stykker reb, eller gå blå i ansigtet, ved hjælp af Mic til at blæse på en mølle. Andre, derimod, kunne have brugt mere fokus test som den, hvor du blot trykke på en knap & hellip; eller den, hvor du famler DS ved at holde hoppe knap så du klodset kan frigøre anden hånd til at akavet greb pennen og skråstreg på skærmen.