Jeg er ikke verdens bedste StarCraft spiller. At & ndash; øjeblikket & ndash; er en fyr kaldet sos. Du har måske hørt om ham: han var den ene løfte, at heavy-leder trofæ ved World Championship på BlizzCon. Søs blev verdens største StarCraft spiller ved at besejre nogen kaldet Livet i en syv-serien & ndash;. en test af fysisk fingerfærdighed, mental skarphed og psykisk udholdenhed over enhver anden konkurrencemæssig computerspil
StarCraft konkurrencemæssige element er blevet den ting, det er bedst kendt for i løbet af serien 'lang levetid. Det giver mening: det er den oprindelige stadion-påfyldning eSport og en af de mest skill-intensive spil nogensinde er lavet. For de langsigtede fans, der kender StarCraft primært i denne henseende, Legacy of the Void markerer starten af spillets nye æra. Det er en suite af nye enheder, funktioner og balance ændringer, der vil definere karakteren af spillet for de næste par år.
Fra min position begrænset dygtighed, kan jeg fortælle dig, at Legacy of the Void forskydning gør konkurrencesituationen spillet hurtigere, mere dygtighed-intensive, og mindre besværlige. Der er en større vægt på at gøre store beslutninger tidligt. Du begynder din match med flere arbejdstager enheder, end du har brugt til, og forretningen med opsætning af din økonomi er blevet strømlinet. Slagsmål ske hurtigere og, som en konsekvens, tændstikker er kortere. Du kan blive fanget af et kapløb strategi, du ikke se coming: du skriver "GG", overgivelse, fane ud til TeamLiquid, læse op på dine tællere, fanen tilbage, og du spiller igen inden for et minut. Det er nemmere end nogensinde at miste aftener til stigen på denne måde.
At forhøjet dygtighed loft er takket være nye enheder, der bliver dramatisk mere magtfulde, hvis du er i stand til at mikroniveau dem effektivt. Et eksempel er Protoss Adept, et varierede infanteri enhed, der kan fungere som et alternativ til STALKER og tilhængerne. I og for sig selv, det er stand nok & ndash; men det er reelle magt kommer fra Psionic Transfer, som skaber en spøgelsesagtig kopi af Adept, der styres separat. Disse er usårlig og efter syv sekunder Adept teleportere til spøgelset placering. Pludselig nye strategiske veje åbne op:. Omkring forskanset positioner og ind arbejdstager linjer, forbi fjendens egne målrettede evner og (forhåbentlig) i sejre, der går ud oste og strenge tællere
Legacy of the Void går helhjertet ind for begrebet at StarCraft er et svært spil, og at spillernes evner bør respekteres. Hvis du får for træt eller ivrig efter at klatre op ad stigen, er der også automatiseret turnering beslag, der kører hvert par timer. Disse giver dig mulighed for at opleve nogle af drama af strukturerede spil uden at nogen af den logistiske besvær. Du spiller for håneret, i sidste ende, men det runder de erfaringer og det er noget, jeg ønsker mere betydende kampe ville tilbyde.
Her er et billede af et spil jeg tabt. Jeg havde tid til at tage et billede, fordi jeg var ved at miste.
Grunden Legacy of the Void kommer stærkt anbefales, er imidlertid, at det også støtter tanken om, at du bør være i stand til at have det sjovt, uanset hvor god du er. Den konkurrencemæssige spil er blevet lov til at ændre på måder, der gør det dybere, men pakken som helhed er bred og generøs i sin levering af indgange til nye spillere.
Hvis konkurrencedygtig StarCraft er blevet en kunst, så Legacy of the Void kampagne tilbyder en farve-by-numre alternativ for dem, der stadig udvikler deres evner. Som i Wings of Liberty og Heart of the Swarm, Blizzard behandle singleplayer som sin egen enhed, med sine egne enheder og regler. Den sidste del af trilogien opgaver dig med at forene de fragmenterede fraktioner af Protoss race fra ombord en gammel krigsskib, Spyd Adun. Dit skib og fraktioner du afhente danne grundlag for de ekstra legetøj, du kommer til at spille med. picks Hvor James Raynor havde sine opgraderinger og Kerrigan havde sine mutationer, Protoss Hierarch Artanis mellem flere versioner af den samme enhed type. Der er Templar og Mørk Templar varianter på det grundlæggende nærkamp fanatiker, for eksempel med yderligere muligheder ulåst som ekstra Protoss kræfter rekrutteres.
Derefter kan Spyd Adun selv opgraderes ved at investere ressourcer indsamlet ved at udfylde valgfri mål inden for hver mission. Nogle af disse opgraderinger er passive, såsom øget bygge hastighed, øget starter forsyninger, og skjold regenerering. Andre er aktive, indsat midt-slaget fra en ny kommando grænseflade langs toppen af skærmen. Disse omfatter direkte angreb & ndash; orbitale strejker, bombardementer, en kæmpe bevægelig laser, og så videre & ndash; og støtte beføjelser, ligesom evnen til at fryse tid til fjendtlige enheder eller tilkalde en Pylon sammen med forstærkninger overalt på slagmarken. De er vildt overmandet men afbødes ved cooldowns og en genopladning energimåler, som både belejring-breaking åbning gambitter og sidste fortvivlet overlevelse muligheder.
Taget i kombination, denne grad af tilpasning giver dig mulighed for at skræddersy din tilgang der passer til din stil og niveau. Jeg foretrækker en langsom belejring, med Stalkers støttet af kraftfelt udsender vagter og senere Immortals og Kolossen. Jeg sammensætte en tweaked variant på, at med artilleri-udgyder Immortal varianter beskytte en ny form for Sentry, der fastsætter et elnet, tillader mig at kæde friske Stalkers ret til frontlinjen. Da omfanget af hver mission stiger, er der en reel spændingen til at se en plan som dette kommer sammen: gløden af snesevis af Protoss enheder warping i på én gang, de vrede røde stråler af brugerdefinerede Void Rays straffe-bølger af Zerglings der pop bare så Efter mere end fem års StarCraft II, de nye missioner ikke formår at føle sig helt så frisk eller original som Wings of Liberty 's gjorde, da det kom ud. Selvom jeg ikke vil sige, at der var nogen særligt svage led, visse mål får gentagne efter et stykke tid. Du vil opspore og ødelægge tre forskellige mål samtidig på jagt efter to eller tre forskellige valgfri Der er sikkert undtagelser fra denne regel. En mission tråde din base på en indlandsstat ø med minimale ressourcer, men giver dig mulighed for at flytte øen langs skinnerne for at nå nye områder. En anden giver mulighed for at kommandere tre forskellige delinger af Protoss helten enheder efter hinanden, færdiggøre flere mål på én gang i tre forskellige dele af en verden. I en anden du tilmelder dig allierede Terran styrker i en kamp mod deres korrupte kolleger. Hvert par minutter, en psykisk blast kører hver Terran på slagmarken uarbejdsdygtig & ndash; venner og fjender. Dette er enten en mulighed for at lægge affald til en forsvarsløs fjende eller tid til at forsvare din hjemsøgte allieret afhængigt af hvor hensynsløs du føler. Der er sjældent en mission, hvor Legacy of the Void ikke forny den retning, men visse designs skiller sig ud mere end andre. Kernen Protoss kampagne er den korteste i serien indtil videre, men det er bookended af mini -campaigns at kollektivt beløb til en væsentlig og stort set glædeligt afslutning på serien. Den tågede kosmiske trussel omtales i cutscenes fra Brood War fremefter endelig ankommer, og behandles ikke blot ved de Protoss men af Terran og Zerg tegn, som du er kommet til at kende så godt. Raynor og Kerrigan få deres slutning, som gør Zeratul, Artanis, og alle de andre Protoss der (hvis du er mig) du har sikkert forveksles med hinanden over de næsten to årtier at Blizzard har fortalt denne historie. Der var en risiko for, at en Protoss fortælling kan ende med at føle tør og dette gælder til en vis grad. De Protoss er en del alf, del Vulcan, del Marvel Comics Asgardian: de er store og guld og Shakespeare og fjollet, og hvis du tager dig tid til at tale med alle om bord Spyd Adun du vil have mere end din andel af samtaler om Templars og Nerazim og Tal'darim og Khala og så videre. Blizzard forpligte sig til dette helhjertet og en enorm investering er foretaget i indretningen kampagnen med imponerende filmiske øjeblikke. Hvis du er en fan allerede, det er en fest at blive sat på for at tjene dine meget specifikke interesser. Hvis du ikke er, kan det betyde meget lidt, hvis du ikke i det mindste har spillet Wings of Liberty og Heart of Swarm. Ikke desto mindre har det hjerte:. Så højt technicolor eksploderende metal album cover hjerte, der finder vej ind i de fleste Blizzard spil For første gang i StarCraft II, noget af det freeform kampagne føler gør sin vej ind multiplayer. I co-op, dig og en ven (eller en online fremmed) pick chefer, som hver tilbyder en anderledes spin på deres fraktion, komplet med unikke særlige beføjelser og adskilte enheder. Du kan derefter tage på objektive-baserede missioner ved varierende sværhedsgrader for XP, der låser op for nye evner, enheder, og så videre. Dette er en genial tilføjelse: det bliver mere liv ud af enheder til singleplayer, og giver en indbydende vej ind multiplayer for dem skræmt af det Som en introduktion til spillet, co-op er faktisk mere effektiv. end Archon tilstand på trods af sidstnævnte får højest fanfare fra Blizzard. Archon er en ny konkurrencedygtig to-vs-to-format, hvor begge spillere styre en enkelt hær. Når begge spillere er lige dygtige, det er temmelig underholdende & ndash; en måde at tage presset fra den enkelte ved at have en hjerne til at se efter hæren og en anden til at passe basen. Med en nybegynder, men jeg tror ikke rigtig det virker & ndash; det føles for meget som at undervise nogen ved at gøre alt for dem, hvor co-op (og traditionelle to-vs-toere) både give nybegyndere til at arbejde med alle de spillets systemer selv. Disse svagere øjeblikke ikke ødelægge det hele, dog. Legacy of the Void føles som en Blizzard spil fra en anden tidsalder & ndash; en, hvor den boks, du køber (eller downloade, jeg gætte) indeholder en bred vifte af erfaringer og lover at opretholde investeringerne i lang tid fremover. Dette er et spil fra universet, hvor RTS aldrig gik væk, hvor de holdes får lavet og forbedret i løbet af årtier. Jeg vil sige "de ikke gøre dem ligesom dette mere" & ndash; men de klart gør Chris. er redaktør af PC Gamer Pro. Efter mange år brugt dreje smukke træer i magasiner, nu fører tilsyn han vores online dækning af konkurrencedygtige gaming og esports. Til dato har han skrevet mere end tres artikler om Dota 2 og ved ikke, hvordan dette blev hans liv.
.
mål på flere verdener og i flere forskellige sammenhænge, men med nye enheder og beføjelser til at forhindre hver mødet fra at føle præcis det samme.
Her er et billede af en singleplayer mission jeg vandt. Jeg havde tid til at tage et billede, fordi lasere.
Author
Chris Thursten
Dommen